Tilbage til Alle begivenheder

Kunstner- og designbesøg | Kasper Kjeldgaard – lys, ru og blank // følg arbejdet live i Glas VÆRKSTED


  • Glas - Museet for glaskunst 8 Strandvejen Ebeltoft, , 8400 Denmark (kort)

Kunstner- og designbesøg | Kasper Kjeldgaard – lys, ru og blank // følg arbejdet live i Glas VÆRKSTED

Hver uge over sommeren får Glas VÆRKSTED besøg af en gæstende kunstner eller designer, der vil arbejde sammen med museets værkstedsleder og glaspuster Chris Lowry om at teste en kunstnerisk idé eller design.

Vores tredje gæst er lysdesigner Kasper Kjeldgaard.

Kjeldgaards arbejde er præget af ønsket om at skabe kompositioner, som kan stå for sig selv. Siden han blev færdig på Kunstakademiets Arkitektskole i 2016, har Kjeldgaard været anerkendt for sit unikke, poetiske designunivers præget af lige dele balance og spænding.
 
I sin udviklingsproces stræber han efter at lære sig selv nye teknikker og afprøve nye materialer, hvilket ofte resulterer i ganske raffinerede design med håndværket i fokus. Intet er skjult i Kjeldgaards værker; essensen af materialerne er blotlagt til fri fortolkning.

Lys, ru og blank
I løbet af besøget vil Kjeldgaard med en stærkt værkstedsorienteret tilgang undersøge glassets kvaliteter som lys-objekt. Glassets ru og blanke overflader – og relationen mellem de to - vil være projektets omdrejningspunkt. 

På Glas glæder vi os helt vildt til at se, hvad mødet mellem museumsværkstedet og Kasper Kjeldgaard vil skabe!

Som gæst på Glas kan du følge med i arbejdet live helt tæt på fra forreste række i værkstedet. Mærk varmen fra glasset og følg de nervepirrende processer, når de kunstneriske forsøg folder sig ud.

Pris & praktisk 
Gratis efter betalt entré til museet. 
Entrébillet til Glas gælder en hel uge.

Forrige
Forrige
15. juli

Smag og lyt | Et glas efter lukketid vinsmagning med Andersen Winery – lokal vin i verdensklasse

Næste
Næste
18. juli

Sommeromvisninger på Glas | hver lørdag