Kunstner- og designbesøg | Pernille Braun – følg arbejdet live i Glas VÆRKSTED
Hver uge over sommeren får Glas VÆRKSTED besøg af en gæstende kunstner eller designer, der vil arbejde sammen med museets værkstedsleder og glaspuster Chris Lowry om at teste en kunstnerisk idé eller design.
Vores fjerde gæst er glaskunstner Pernille Braun.
Braun arbejder i krydsfeltet mellem objekt, koncept og materiale. Hendes værker udforsker temaer som tid, sted, tyngdekraft og transformation og hun er kendt for sin eksperimenterende tilgang til glas og dets mange muligheder. Hendes kunst kombinerer ofte abstrakte former, farver og komplekse strukturer og udfordrer traditionelle forestillinger om glas som materiale og skulptur.
Braun er desuden repræsenteret i museets permanente kunstsamling.
På Glas glæder vi os helt vildt til at se, hvad mødet mellem museumsværkstedet og Pernille Braun vil skabe!
Som gæst på Glas kan du følge med i arbejdet live helt tæt på fra forreste række i værkstedet. Mærk varmen fra glasset og følg de nervepirrende processer, når de kunstneriske forsøg folder sig ud.
Pris & praktisk Gratis efter betalt entré til museet. Entrébillet til Glas gælder en hel uge.