Tilbage til Alle begivenheder

Kunstner- og designbesøg | Carl Emil Jacobsen – følg arbejdet live i Glas VÆRKSTED


  • Glas - Museet for glaskunst 8 Strandvejen Ebeltoft, , 8400 Denmark (kort)

Kunstner- og designbesøg |Carl Emil Jacobsen – følg arbejdet live i Glas VÆRKSTED

Hver uge over sommeren får Glas VÆRKSTED besøg af en gæstende kunstner eller designer, der vil arbejde sammen med museets værkstedsleder og glaspuster Chris Lowry om at teste en kunstnerisk idé eller et design.

Første gæstende kunstner er skulptør Carl Emil Jacobsen.

Jacobsens værker eksisterer et sted mellem det elementære og det fremmedartede. Hans tørre, farvemættede, heftige objekter og installationer gestalter en organisk minimalisme, der i sin mineralske kropslighed føles, som var den drevet ud af jordens overflade. 

Der er en uidentificerbar genkendelighed i hans værker, der måske beror på det faktum, at Jacobsen skaber sine forførende overflader med pigmenter, der er knust ud af materialer, fundet omkring hans østjyske gård. Således er der både noget lokalt forankret og dybt fremmed på færde – en slags jordbunden science fiction, der gør Jacobsen til en egenartet og vigtig stemme i samtiden. 

På Glas glæder vi os helt vildt til at se, hvad mødet mellem museumsværkstedet og Carl Emil Jacobsen vil skabe!

Som gæst på Glas kan du følge med i arbejdet live helt tæt på fra forreste række i værkstedet. Mærk varmen fra glasset og følg de nervepirrende processer, når de kunstneriske forsøg folder sig ud.

Pris & praktisk
Gratis efter betalt entré til museet. 
Entrébillet til Glas gælder en hel uge.

Forrige
Forrige
1. juli

Smag og lyt | Et glas efter lukketid vinsmagning med Andersen Winery – lokal vin i verdensklasse

Næste
Næste
4. juli

Sommeromvisninger på Glas | hver lørdag