Morgen med bevægelse på Glas
| Løbeklub med Ebeltoft Løb og Motion
Kom og rør dig i ferien med løbeklub på Glas! Ebeltoft Løb og Motion indtager Glas HAVEN, hvor de sørger for en god fælles opvarmning - med kunsten nær.
Som deltager løber man herefter en af de to fastlagte ruter langs kysten (3,5 km eller 7 km) og slutter tilbage på museet med en kop varm morgenkaffe i Glas HAVEN. Morgenkaffen er inkluderet i aktivitetsprisen og brygges af kaffevognen Eventyrligt, der serverer i museumshaven hele sommeren.
Er man til et havdyp, kan badebroen lige uden for museet også benyttes bagefter. Vil man se hele museet, kan aktivitetsbilletten trækkes fra entrébilletten til Glas.
Spænd løbeskoene til mandag morgen med bevægelse på Glas. Løberuterne er guidede og ikke skiltet, men der udleveres rutekort.
Pris & praktisk
Aktiviteten koster 50 kr. og er inklusiv en kop varm americano kaffe fra kaffevognen Eventyrligt. Aktiviteten kræver ikke betalt entré til museet. Vil man se museet efter løbeturen, kan prisen trækkes fra entrébilletten.
Du kan sikre dig en plads ved at tilmelde dig på go-syddjurs.dk.
Er der flere ledige pladser på dagen, kan du købe billet i døren.
Forudbestilte billetter refunderes ikke.
Entrébillet til Glas gælder en hel uge.