Tilbage til Alle begivenheder

Æbletryk og perlebroderi (6+ år)

  • Glas - Museet for glaskunst 8 Strandvejen Ebeltoft, 8400 Denmark (kort)

Æbletryk og perlebroderi (6+ år)
Kom på Glas og være kreativ med æbler! På workshoppen med Anne Kongsbak laver vi æbletekstiltryk — medbring en t-shirt, skjorte, mulepose eller benyt tekstil fra museet og broder bagefter med glasperler. 

Her møder æblemotivet tekstil og glas. Vi bruger rigtige æbler som stempler og laver tekstiltryk (også kendt som ‘kartoffeltryk'), hvor æblets form, kernehus og mønster bliver en del af motivet.

Vil man arbejde videre med trykket, kan man brodere det med glasperler bagefter. Glasperlerne kan fx bruges som æblekerner, små krible-krable dyr eller mere fri dekoration. 

De dekorerede æbletryk kan også klippes ud og syes på andet tekstil eller bruges som lapper. 

Der er plads til kreativ leg - både for dem, der gerne vil arbejde enkelt og hurtigt, og dem, der har lyst til at fordybe sig og have gang i sytøjet.  Medbragte tekstiler skal helst være naturmateriale (fx bomuld eller hør). Tørretiden er ca. 30-60 minutter alt efter malingens tykkelse.

Pris & praktisk
Aktiviteten er en drop-in workshop - deltag når det passer dig under dit museumsbesøg.
Materialepris 50 kr. for deltagelse. 
Du kan købe din materialebillet forud for besøget på go-syddjurs eller ved ankomst på museet. 
Deltagelse i aktiviteten kræver betalt entré til museet: voksne 140 kr. / børn 30 kr.
Entréen betales ved ankomst.
Entrébilletten til Glas gælder en hel uge.
Forudbestilte billetter refunderes ikke.

Forrige
Forrige
10. oktober

Omvisning i efterårsferien

Næste
Næste
13. oktober

Sandstøbning: Støb din hånd i glas  (0+ år)