Tilbage til Alle begivenheder

Veronika Rud | Jazz i Glas HAVEN fyraftenskoncert

  • Glas - Museet for glaskunst 8 Strandvejen Ebeltoft, , 8400 Denmark (kort)

Veronika Rud | Jazz i Glas HAVEN fyraftenskoncert

Kom og nyd en sommeraften i Glas HAVEN, når Glas hele sommeren holder aftenåbent hver onsdag under temaet Smag og lyt.

Onsdag d. 8 juli kan du nyde tonerne af upcoming jazz-komet Veronika Rud, der fra scenen i Glas HAVEN vil svøbe alle tilhørere i sit helt særlige sjælelige jazz-univers. Med blik for den moderne nordiske jazzscene, r’n’b og folkemusik, skaber hun musik, der følger sin helt egen dagsorden.

Veronika Rud har med sin debut-EP Mens Jeg Venter markeret sig som en stærk stemme på den danske musikscene – blandt andet med stor opmærksomhed på P8 JAZZ.

Der vil på aftenen være opstillet betalingsbar med vin fra Andersen Winery og øl og sodavand fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Ligesom kaffevognen Eventyrligt sørger for både varm eftermiddagskaffe, lækker iskaffe og lokale håndlavede is fra Isværk.

Efter koncerten, der varer en time fra kl. 17-18, er der mulighed for at se resten af museet, som denne dag lukker kl. 19. Eller man kan blive i Glas HAVEN og bare nyde sommeraftenen i fællesskab.

Pris & praktisk 
Koncerten koster 150 kr. og er inkl. entré til museet.
Du kan sikre dig en plads ved at tilmelde dig på go-syddjurs.dk.  
Er der flere ledige pladser på dagen, kan du købe billet i døren.  
Forudbestilte billetter refunderes ikke.
Entrébillet til Glas gælder en hel uge.

Mere om Veronika Rud
Veronika Rud er en dansk sanger og komponist, der bevæger sig i grænselandet mellem jazz, americana og neosoul. Hendes musik tager udgangspunkt i et akustisk jazzsetup, men rummer en fortællende og jordnær tone, der trækker tråde til folk- og popverdenen.

Veronika Rud har modtaget Roagerprisen, været nomineret til en Danish Music Award Jazz, som årets nye navn 2025, deltaget i  Jazzkonkurrencen, og hendes musik har fået bred opmærksomhed i radioen. I februar 2026 udgav hun så sin anden EP, der blev ugens album på P8, samt røg til tops med 5 hjerter i Politiken. 

Forrige
Forrige
8. juli

Sommerfest for Glas KLUB

Næste
Næste
9. juli

Kunstner- og designbesøg | Nina Nørgaard – følg arbejdet live i Glas VÆRKSTED