BIENNALEN FOR
KUNSTHÅNDVÆRK &
DESIGN 2025
09.10.2025 — 22.02.2026
Udstillingen fejrer dansk kunsthåndværk og design - Biennalen 2025 er skabt af kuratorkollektivet Ukurant og vises på Glas
I 2025 får publikum en enestående mulighed for at opleve en række nye mesterværker skabt af 26 udstillere på Biennalen for Kunsthåndværk & Design, som vises på Glas - Museet for Glaskunst for første gang.
Åbningsevent torsdag 9. oktober kl. 16:30 - 19:00. Alle er velkomne.
Dansk kunsthåndværk og design er i verdensklasse. Kendt for kvalitet, håndværk, bæredygtighed og unikke produkter, som står i kontrast til samtidens overforbrug og masseproduktion. Materialeknaphed og overforbrug kalder på udøvere, der skaber objekter af høj æstetisk værdi og håndværksmæssig præcision. Der er grund til at hylde håndværket, der frembringer formfuldendte og holdbare objekter.
Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2025 inviterer til et indblik i, hvad der optager de danske formgivere netop nu. 26 kunsthåndværkere og designere viser aktuelle og eksperimenterende tilgange til proces, materiale og håndværk inden for glas, keramik, tekstil, papirhåndværk, smykker og møbeldesign.
I 2025 fejrer Biennalen samtidig 30 års jubilæum. Det giver anledning til at vise værker, stærkt forankret i materialitet, formgivning og superobjekter, der kan være med til at drage omsorg for en verden under pres.
Biennalen møder det brede publikum med Ukurants friske kuratoriske blik på et traditionsrigt område. Udstillingen byder på en bred vifte af fagligheder inden for kunsthåndværk og design, ligesom der er et stort spænd i materialer.
Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2025 åbner den 9. oktober 2025 med fernisering og overrækkelse af Biennaleprisen 2025. Prisen overrækkes af årets priskomité, som består af Karen Grøn, direktør på Trapholt, Rigetta Klint, redaktør af bookazinet HÅNDVÆRK og Lise Vester, designer.
-
09.10.2025 - 22.02.2026
-
Anna Søgaard & Tronhjem Rømer, Jens Ole Árnason, Louise Bitsch, Peter Durlev, Maria Bang Espersen, Elly Feldstein Nielsen, Malene Hartmann Rasmussen, Marie Holst, Morten Klitgaard, Karen Lise Krabbe, Timmi B. Kromann, Lasse Sylvest Lilleør, Krestine Maria Harboe Lorentzen, Lone Løvschal, Laura Sonne Lund, Indio Möglich, Lærke Laura Nielsen, Lea Nordstrøm, Sarah Oakman, Oberdoerfer & Krebs, Emilie Palle Holm, Sarah Busk & Mari Børlund, Grethe Sørensen, Maria Sparre-Petersen, Tegnestuen Et Arrangement, Lotte Westphael, Thomas Woltmann.
-
Hvert andet år sætter Biennalen fokus på aktuelt dansk kunsthåndværk og design med et stærkt formidlingsprogram, en Open Call-udstilling og den eftertragtede Biennalepris på 100.000 kr., generøst skænket af Danmarks Nationabanks Jubilæumsfond. Læs mere om Biennalen her.
-
11.—19. oktober:
10.00 Biennalen for børn - børneomvisning
13.—19. oktober:
15.00: Omvisning i Biennalen
DAGSPROGRAM
Torsdag d. 9. oktober:
10.00—16.00: Forpremiere på Biennalen
16.30—19.00: Officiel åbning af Biennalen
Fredag d. 10. oktober:
11.00 Kuratorernes omvisning i Biennalen – med Ukurant
14.00—17.00: Ukurant skaber nyt design i Glas VÆRKSTED
19.00—22.00: Kunst & Cocktails – Cocktailbar og samtalesalon med Ukurant
Lørdag d. 11. oktober:
10.00: Talk - Kasper Kyster fra Danmarks næste klassiker
11.00: Se Ukurants nye design // Glas VÆRKSTED
Søndag d. 12. oktober:
10.00—13.00: Biennale + Brunch
Tirsdag d. 14. oktober:
13.30: Artist talk med designer Thomas Woltmann
Torsdag d. 16. oktober:
13.30: Artist talk med tekstildesigner Grethe Sørensen
Søndag d. 19. oktober:
10.00—13.00 Biennale + Brunch
12.00—14.00 Søndagskunstskole for voksne
-
Biennaleprisen 2025 på 100.000 kr. er skænket af Nationalbankens Jubilæumsfond.
Prisen overrækkes ved åbningen af årets priskomité, som består af Karen Grøn, direktør på Trapholt, Rigetta Klint, redaktør af bookazinet HÅNDVÆRK og Lise Vester, designer.
-
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
Den Jyske Kunstfond
Knud Højgaard Fonden
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Ny Carlsbergfondet
Statens Kunstfond