Skoler og institutioner
Skoler og institutioner
Skoler, børnehaver og øvrige institutioner er altid velkomne på Glas. Hos os kan I fordybe jer i glaskunstens mange facetter og opleve håndværket tæt på. Oplev skiftende særudstillinger og udvalg af værker fra museets samling.
I haven ligger vores arbejdende glasværksted. Her viser dygtige glaskunstnere, hvordan den flydende glasmasse forvandles til smukke brugsting og unika. I værkstedet får I svar på, hvor varmt glasset er, og hvordan man laver glas. Bemærk, at værkstedet er lukket indimellem, så ring gerne for at høre, om værkstedet er åbent.
Omvisninger og forløb
Det er en god idé at bestille en omviser til jeres besøg på Glas. Gennem dialog, samtale og fortælling, sørger omviseren for, at alle får en spændende og alderssvarende oplevelse i udstillinger og værksted.
Museet tilbyder året rundt gratis omvisning og entré for daginstitutioner og grundskoler i Syddjurs Kommune. Dette gælder også hjemmeundervisere, som bedes fremvise medlemskort til Fri Læring eller bekræftelse fra kommunen.
Museet tilbyder desuden et undervisningsforløb til mellemtrin og udskoling, hvor klassen besøger museet på egen hånd og får udleveret en formidlingskuffert. Læs mere om undervisningsforløbene her:
Book et forløb
Omvisning og undervisningsforløb for daginstitutioner og grundskoler i Syddjurs Kommune: Gratis
Omvisning for skoler fra øvrige kommuner: 500 kr.
Entré for børn 6-17 år: 30 kr.
Entré for voksne: 140 kr.
Kontakt os på tlf. 86 34 17 99 for at bestille en omvisning – ring gerne mindst en uge i forvejen.
Lærere og elever er også velkomne til at besøge museet på egen hånd, men meld gerne jeres ankomst på forhånd.
Hvis I på jeres skole har idéer til andre former for samarbejde med Glas, spørgsmål eller brug for yderligere information, er I altid velkomne til at kontakte os.
Mad & drikke
I er velkomne til at nyde jeres medbragte mad og drikkevarer i vores have eller på Loftet på 2. sal.